TALENT/ELITE UDTAGELSE
Kunne du tænke dig at komme til stævner, er talentholdet (TOKON TALENT) noget for dig. TOKON HJØRRING KARATE har, som noget nyt, oprettet et talenthold, som vil træne alle de seje ting, som gør, at du kan klare dig godt til stævner. Har du allerede prøvet at stille op til et stævne eller bare set et stævne, er du velkommen til at komme til udtagelsestræningen. Så tag din mor eller far med, så du også kan vise dem, hvad TOKON TALENT er.
Du har mulighed for at træne med de bedste kæmpere i klubben og Talent og elite-trænerteamet står for træningerne.
Til udtagelsen vurderer trænerteamet, om du er klar allerede nu eller om du måske skal vente lidt med at komme på talentholdet.
Trænerteamet ser på, hvor god du er indenfor følgende områder:
Teknik, Taktik, Fysik og Mentalt
Vi starter med at tage over på atletikbanen (hvis vejret er til det), hvorefter der trænes karate i dojoen.
Du skal huske drikkedunk, udendørssko, træningstøj og gi – så er du klar 🙂 |
Du tilmelder dig ved at kontakte talent- og elitetræner Huy Bao på mail: huy@tokon.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Huy Bao på samme mail.