TOKON HJØRRING KARATEs cheftræner
Jesper Vinther sensei har sat rammen for TOKON HJØRRING KARATE som vi kender klubben i dag. Jesper startede med, at træne karate da han var 11år i Tune Shotokan Karate-do kai. Han begyndte at undervise 3 år efter og har undervist lige siden. Jesper blev gradueret 1. Dan (første sorte bælte) i 1991 og har i dag opnået graden 6. dan. 1991 vandt han også sit første Danmarksmesterskab. Selv samme år blev Jesper udtaget til talentudviklingen under Dansk karate forbund. Derefter blev han udtaget til Juniorlandsholdet og udmærkede sig ved, at få en af Danmarks bedste placeringer ved verdensmesterskaberne for juniorer, nemlig en 3. plads. Siden da har Jesper vundet 11 danmarksmesterskaber og vundet adskillelige nationale og internationale mesterskaber. Jesper vandt sit seneste danmarksmesterskab i 2017.
Jesper blev i år 2000 færdig med sin uddannelse, som eliteinstruktør (A-licens) inden for SKIF. Derudover har Jesper licensinstruktør og børneinstruktørlicens under Dansk karate forbund. Jesper har siden 2006 været en del af SKIF Danmarks Talent- og eliteudvalg. Samme år startede Jesper, som undervisningsansvarlig på SKIF børnesommerlejr, hvor der var 40 deltagere, men kunne efterfølgende glæde sig over, at der i 2013 var over 130 deltagere. Jesper har også stået, som ansvarlig for Kumite Talentcenter vest under Dansk Karate Forbund.
Jesper modtog i 2015 Hjørring kommunes leder idrætspris efter kun lidt over 2 års arbejde i TOKON HJØRRING KARATE. Dette grundet det store stykke arbejde med specielt at udvikle børn og unge gennem karate i Hjørring kommune samt sit store arrangement for at samarbejde med mange andre idrætsgrene.
Jesper er uddannet folkeskolelærer og har efteruddannelser som neuropsykologi- og pædagogik, læringsmiljøvejleder samt idrætscoach.
Jesper er kendt for at søge ud over de allerede skabte strukturer og skabe nye. Den mentale del af mennesket er et stort interesseområde.