TALENTSTRUKTUR


TOKON TALENT 

Nye medlemmer som Talent- og elitetrænerteamet godkender, kan deltage i stævnetræning sammen med eliteudøverne.  


Hvorfor være med på TOKON TALENT? 

  • Udøverne ønsker at blive bedre og er motiverede for at udvikle sig gennem træning og stævner - både nationalt og internationalt.


Til træning forventes det at: 

  • Alle har det fornødne styr med som handsker, skinner, tandbeskytter, vest, brystbeskytter, skridtbeskytter, hjelm. 

  • Alle kommer til tiden og er klar til træningsstart. 

  • Alle har fokus på ernæring, så der er energi til træning. 


Træningsmængde om ugen:

  • TOKON HJØRRING KARATE vil som udgangspunkt tilbyde 3 træninger (mandag, onsdag og fredag), som er for TOKON TALENT OG TOKON ELITE samt stamhold.
  • Det forventes at udøverne kommer til minimum 2 af talent- og elitetræningerne, hvis ikke andet er aftalt.


Til stævne forventes det at: 

  • Alle kommer på det aftalte tidspunkt (kommunikation via Facebook eller Messenger).

  • Alle har det fornødne udstyr (2 gi’er, handsker, skinner/fødder og bælter i rød og blå farve, tandbeskytter, samt brystbeskytter, skridtbeskytter, hjelm og vest, hvis det er påkrævet).

  • Alle har klippet negle på hænder og fødder.

  • Alle bærer klubdragt og TOKON TALENT t-shirt til stævner.

  • Alle følger trænerteamets anvisninger i forhold til opvarmning, taktik og planlægning, samt coaching.

  • Det forventes, at alle deltager til Danmarksmesterskabet samt øvrige stævner i Danmark. 


Stævne og træningsregistrering:

  • Udøveren registrerer sine resultater i det personlige karatepas. 


Forældrerollen: 

  • Det forventes at forældre til unge under 14 år er med til stævner, hvis ikke andet er aftalt med talent- og elitetrænerteamet. 
  • Forældre holder sig orienteret via Facebook og giver hurtig tilbagemelding (TOKON TALENT OG ELITE).


Udtagelse og test:

  • Hvert år i december afholdes der talent-udtagelse, hvor alle, som ønsker at være en del af TOKON TALENT, kan deltage. På baggrund af udøverens indsats til træning, stævner, test og udtagelses-testen vurderes det, om udøveren fortsat kan indgå på TOKON TALENT holdet den efterfølgende sæson.  
  • I løbet af et år vil der blive afholdt 4 testdage, hvor det forventes, at både udøver og forældre deltager. 
  • Når en udøver er udtaget, er det for 1 år. Der skal forventes forskellige test og en optagelse igen efter et år. 


Møder og samtaler: 

  • Ved starten af hver sæson – i januar og august – afholder vi et fællesmøde for både forældre og udøvere. Her informerer vi om praktiske forhold, eventuelle ændringer samt de stævner, der ligger i den kommende periode.
  • Samme dag tilbyder vi også samtaler med både udøvere og forældre. Samtalerne handler om den enkelte udøvers mål og motivation, mental forberedelse samt en fælles evaluering af træning og stævnedeltagelse.


Økonomi:

Følgende udgifter er forbeholdt udøverne

  • Transport 

  • Overnatning

  • Udstyr  

  • Klubdragt og TOKON TALENT t-shirt (ikke forvasket eller hullet)


TOKON HJØRRING KARATE betaler deltagergebyr til alle stævner. Alle der er på TOKON TALENT, får 10% på alt udstyr i shoppen. Kode: talent10


Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om talent- og eliteholdet, er du velkommen til at kontakte Huy Bao på mail: huy@tokon.dk eller telefon: 20 97 81 50.